Forskerprojekt
prospect MUSIC

Grundlag
På samme måde som det allerede godt kendte projekt ”prospect ART” bygger ”prospect MUSIC” på en formodning om, at der kunne være en kunstnerisk talentmasse indenfor gruppen af psykisk udviklingshæmmede – her i forhold til et klanglig-musikalsk udtryk. Dermed menes ikke kun aktiviteter i form af en efterligning af den såkaldte normale musikproduktion, men en innovativ kreativitet på lige fod med andre kunstnere på dette område.
Der er to indfaldsvinkler til, at et mere intensivt musikalsk arbejde med hæmmede kunne give kunstnerisk interessante resultater :
1. De hæmmede kan have en speciel tilgang til det nonverbale, fordi den sproglige kommunikation som oftest er mindre udviklet. Den fleksibilitet og åbenhed, der kendetegner barndommens lyd- og musikfrembringelser især i den præverbale fase, har derfor en mulighed for at være mindre ”tildækket” af verbal/ logiske konventioner end hos de fleste normale mennesker. Samtidig betyder den moderne hjerneforsknings erkendelse af forskellige og relativ uafhængige intelligensområder – med den musikalske intelligens som en af dem (H. Gardner, K. Fredens) – at der er en principiel mulighed for en speciel, fx musikalsk begavelse på trods af et funktionelt handicap på et andet område (fx det logisk-matematiske). En forholdsvis åben bevidsthed overfor det musikalske kan altså sagtens tænkes at være parret med en normal eller endda speciel musikalsk begavelse. Dette indebærer muligheden for et enestående potentiale, som med den rette ledsagelse må kunne skabe seriøse og innovative musikalske frembringelser.
2. Indenfor den nye musik frigøres tonesproget markant i vore dage. De traditionelle parameter (melodi, harmoni og rytme) suppleres med en mere arkaisk lyd- og klangverden, der ikke længere har den virtuose instrumentbeherskelse som højeste ideal. Dette betyder, at en evt. mangel på musikkulturel opdragelse og instrumental-tekniske færdigheder ikke behøver at være en hindring for en moderne musikproduktion, der kan vække en almen kulturel interesse. Dette skal ikke misforstås som et argument for en dilettantisk fremgangsmåde. Men ekspertisen definerer sig nu mere og mere ved den individuelle indre musikoplevelse snarer end ved traditioner og færdigheder. Dette er den ideelle grobund for et musikalsk arbejde med hæmmede, der oftest mangler de konventionelle musikalske værktøjer, men ikke nødvendigvis den ægte musikalske oplevelsesevne.
Der foreligger mange værdifulde tiltag med hæmmede omkring musik. De spænder fra den rene formidling af fornøjelse og livsglæde over mere musikpædagogisk fokuserede projekter til decideret terapeutiske aktiviteter. For os at se er den her mente kunstneriske indfaldsvinkel derimod ikke afprøvet før. Sidegevinster kan dog også forventes på de ovennævnte områder, ikke mindst på det terapeutiske. Det musikalsk-kunstneriske øvefelt virker direkte støttende ind på selvværd, identitet og kommunikationsevner. Dens daglige fordybelse vil forventes også at kunne give positiv afkast i forhold til det praktiske liv. På det sociale område vil bl.a. den status af jævnbyrdighed til andre musikere kunne medføre en øget vilje til kontakt og udveksling.
Projektet har to forskningsperspektiver: Først og fremmest forsker de udviklingshæmmede i deres egne muligheder for klanglig-musikalsk udtryk. Derudover har selve fænomenet ”Musik” mulighed for at blive belyst og forstået på en ny måde.

Beskrivelse

Deltagere
Antal: Vi vil helst begrænse antallet på 7 til 8 personer, fordi det således stadigvæk er overskueligt at have hele gruppen til samlet spil. Desuden er det ikke så pladskrævende både hvad angår et stort lokale til fælles brug og antallet af mindre lokaler til individuel brug.
Forudsætninger og udvalg: En særlig interesse for musik er naturligvis udgangspunktet, uden vedkommende derfor behøver at have store erfaringer på området. Et vist bekendtskab med et eller andet musikinstrument (eller sang) må dog betragtes som en grundforudsætning. Desuden skal en generel førlighed på det fysisk-motoriske område være tilstede. Begge køn skal om muligt være repræsenteret.

Metode og forløb
Deltagernes egne initiativer er i midtpunkt og drivkraften for udviklingen af det musikalske udtryk såvel som indlæringen af instrumentaltekniske færdigheder. Projektlederen forstår sig selv først og fremmest som koordinator af disse initiativer, både for den enkelte og i gruppen. Derudover står han til rådighed som fagmand, der kan støtte udviklingen og indlæringen med råd og vejledning.
En vigtig funktion ligger desuden i at til veje bringe nogle inspirationskilder for deltagernes initiativer. Hermed menes aktiviteter, der kan øge deltagernes forståelse for det musikalske uden dermed at forme deres konkrete musikudtryk i en bestemt retning. Fx kunne man, i stedet for at indøve en bestemt sang fra ”the Beatles” eller ”Birthe Kjær”, sætte gang i et eksperimenterende arbejde med sang, tekst, guitar og trommer, der måske ender med en egen komposition.
I det hele taget kan arbejdet med de enkelte instrumenter tjene som en afgørende inspirationskilde. Her er det ikke så meget den tekniske beherskelse, der opfattes som det væsentlige, men instrumentets klanglige udforskning: hvad kan man gøre med det? Bestemte instrumentgrupper (rytme, melodi, klang, harmoni) kan danne et gennemgående hovedtema i en periode (fx en uge). Evt. kan også egne forsøg med at bygge elementære instrumenter indgå i processen.
Et andet inspirationsfelt kunne ligge i forbindelsen mellem musik og bevægelse. Det kan både være danse i traditionel forstand og en mere fri bevægelse til eller med musikken.
Det receptive arbejde med musik vil naturligvis også indgå i det daglige arbejde (et pendant til musikskolernes analytiske fag) og dække både over lytningen til egne musikoptagelser (audio/ video) og færdig indspillet musik. Vigtig er samtalen omkring sådanne oplevelser. Man kunne desuden forestille sig, at man med en båndoptager går ud og samler lyde (i byen eller i naturen).
Projektets forskningsforløb skal strække sig over en periode på et år, med evalueringer hvert kvartal. Det er svært at angive et specifikt indhold for det overordnede forløb, da det i vidt omfang er deltagerne, der bestemmer retningen. Det ville være ønskeligt, hvis ugerne, månederne og kvartalerne kunne få hver deres sammenhængende tema. Dog vil den første måned givetvis være mindre fastlagt og fortrinsvis bestå i at se sig omkring blandt mulighederne og ønskerne hos deltagerne og i at afprøve forskellige samspilskonstellationer i gruppen og individuelt. Den anden måned kunne det på ugeplan være bestemte instrumenter, der danner rammen for forskningsarbejdet. Tredje måned er der muligvis dukket de første ”kompositioner” op, som kan være genstand for specifik øvning. Andet kvartal kunne være overordnet bestemt af forberedelsen til den første offentlige koncert. Arbejdet med grundlæggende inspirationskilder skal dog så vidt muligt opretholdes sideløbende over hele forløbet. Desuden skal udviklingen hen imod et færdigt produkt ikke forceres, snarere måske bremses indenfor det første halve år.
Hvordan en enkelt dag kunne forme sig: Dagen skal forme sig lidt som et åndedræt mellem frie, spontane musikalske aktiviteter (improvisationer) og perifere aktiviteter, som samtaler omkring musikken, lytning til egne og andres lyd- eller videooptagelser. Midt imellem står de mere konkrete musikalske opgaver. Den nøjagtige rækkefølge af de forskellige aktiviteter må være meget åben for forandring. Desuden kan nogle dele udvide sig tidsmæssigt og andre springes over. Her følger en mulig opdeling:
1. Dagen begynder med en time af spontant spil i hele gruppen. Længden af de enkelte improvisationer og deres antal vil naturligvis variere fra dag til dag. Det er muligt, men ikke nødvendigt at snakke om musikken ind imellem.
2. Efter en pause vil vi forsøge at centrere musikken omkring en konkret opgave, fx studiet af et bestemt instrument eller indøvning af et fast musikstykke. Dette kan forgå både i grupper og enkeltvis.
3. Inden middagspausen vil der være tid til en receptiv beskæftigelse med musik: samtale omkring dagens musikalske udfoldelser, lytning til optagelser fra tidligere aktiviteter eller andre musikgrupper.
4. Dagen afsluttes igen i hele gruppen, dog evt. med en skiftende opdeling mellem lyttende og spillende deltagere.
Offentlig optræden er selvfølgelig et vigtigt mål ved projektet, dog skal tidspunktet for den første gang ikke forceres. Evt. kan interne små koncerter danne en overgang til de større offentlige arrangementer.
Involvering af gæstelærere kan være et nyttigt supplement til den daglige proces. Nogle specielle aktiviteter, såsom dans eller instrumentbyggeri, men også en mere intensiv undervisning i visse instrumenter, kan kræve hjælp fra andre. Samtidig er det vigtigt, at den metodiske ansats i hele projektet ikke bliver brudt, hvilket betyder et nøje overvejet udvalg af gæstelærer.